mandag den 24. oktober 2011

Min filmsamling - Endelig lidt overblik!

Som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg endelig fået styr på alle mine dvd'er og mine få blu ray film. Det er helt ubeskriveligt fedt, da netop det store rod i mine film har givet mig hovedpine i lang tid. Det er nu ordnet og jeg er super tilfreds med resultatet, selvom det viste sig at jeg ikke længere har plads til dem i mit filmskab.

Måden jeg har ordnet rodet på, er gjort ved at købe en app til min android telefon med navnet MyMovies. App'en er udviklet af et dansk firma, og den kan også findes til iPhone telefoner. Den koster omkring 30 kr. og det er klart den bedste investering jeg har lavet siden jeg fik min elskede kaffemaskine!

Jeg har tidligere brugt programmet DVD Profiler fra Invelos, men der har altid været problemer med det program, og jeg har flere gange oplevet at miste mine data. Det skal lige siges, at DVD profiler også kan fås til mobilen, men det har jeg endnu til gode at prøve.

MyMovies er et database værktøj, hvor man scanner stregkoden fra ens dvd'er, og derefter tilføjer dem til sin  samling. Når man scanner kode, finder programmet alle informationer fra den eksakte dvd man har - altså alt lige fra undertekster, ekstramateriale, skuespillere og trailere. Det er fandme smart!

Jeg har som sagt tidligere brugt programmet dvd profiler til min computer, men da jeg ikke lige havde en stregkodescanner ved hånden, var jeg tvunget til at indtaste alle cifrene på dvd'en. Dette var et helvede og tog en krig at få ordnet.

Derfor er MyMovies så pisse smart, da man tilfældigvis har en scanner i telefonen, der klarer indtastningen for en. Det er alle pengene værd. Man får samtidig en internet adresse, hvor man kan præcis det samme som på mobilen, men bare med lidt bedre overblik. Man kan prøve en gratis version, der kan indeholde 50 titler, for at se om det kan bruges.

Her kan i se min samling - Da det er virkelig lang tid siden, at jeg har lavet en anmeldelse, vil jeg derfor nu tage imod bestilling. Så kig min samling igennem via linket, og fortæl mig, hvis der er en film der skal igennem anmeldermaskinen.

Jeg har også fået taget et par billeder af min samling, da der nu er kommet styr på den.

Bag sofaen er der forskellige serier, en masse forskellige filmmagasiner, et super cook Super 8 HD kamera og en minion  til at passe på det hele
Forskellige hele samlinger og et par serier
Plads mangel

En indflytter gave fra en tidligere kæreste. Det er et billede jeg tog fra hendes kamera af en grafitti væk i Berlin. Jeg elsker simpelthen det billede
Den skruppelløse påskekylling Carlos fra børnefilmen HOP vogter over min hjemmebio

2 kommentarer:

  1. Fedt billede! Er faktisk lidt misundelig nu.

    Jeg kunne godt tænke mig en anmeldelse af 'The Notebook'. Jeg har aldrig set den, hvilket åbenbart er helligbrøde når man er en pige?

    SvarSlet
  2. Det er helt klart helligbrøde. Også selvom man ikke er pige ;)
    Jeg prøver at se om jeg kan få tid til det her engang i næste uge.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats