mandag den 16. august 2010

Anmeldelse: Snabba Cash

http://www.imdb.com/title/tt1291652/

Snabba Cash (Daniel Espinosa 2010)

Jeg kan endelig skrive om en film, der er aktuel her i Danmark. Det har jeg såmænd også haft mulighed for tidligere, men har hverken haft lyst til det eller set film, der fortjener det.

I dag var jeg så, med resten af min klasse til pressevisning af den svensk gangster thriller Snabba Cash og har besluttet mig for at skrive en lille anmeldelse af filmen i anledningen af, at det var min første skoledag i det nye semester.

Snabba Cash foregår i Stockholm og tager udgangspunkt i økonomistuderende Johans liv. Johan - også kaldet JW - mænger sig med en masse overklasse yuppier, der alle har røven fuld af penge og ter sig, som om de ejer det hele (hvilket deres forældre sikkert gør). Han vil gøre alt for at være som de andre, men han er dog lige så broke som jeg selv, og må derfor skaffe penge til det søde liv i overhalingsbanen på anden vis.




Han tjener småpenge på at lave de andres lektier, og han kører Taxi om natten. Dette dækker desværre ikke de udgifter det kræves for at være som de andre, og gå i det rigtige tøj. Han vil gøre alt for at få flere penge, og da han efter hans arbejdsgiver råd, redder Jorge - der netop er flygtet fra fængslet - fra at blive likvideret af den serbiske Mafia, bliver han hurtigt accepteret af hans Taxi boss, der dog som hovedbeskæftigelse er arabisk gangsterleder.

Den kloge JW bliver spurgt til råds omkring hvidvaskning af en masse kokain-penge, og han kommer i kræft af sin økonomiske baggrund op med en genial plan, der kan lave store penge til sin boss men i høj grad også til sig selv.

JW er dog ingen gangster, og derfor går tingene selvfølgelig ikke som planlagt, og han står hurtigt alene i et spil, hvor man ikke kan stole på sine venner.

"Keep your friends close but your enemies closer" får i denne ganske underholdene svenske film en helt ny betydning og pludselig er penge ikke alt i verden for JW.

I filmen følger man flere forskellige personer fra de forskellige rivaliserende bander og udover JW følger man Jorge, der hurtigt bliver bedste venner med JW, samt den serbiske gangster Mrado og hans lille datter. Mrado arbejder for den kyniske mafia boss Radovan, der spilles fremragende af den folkekære danske skuespiller Dejan Cukic.

Generelt ligger skuespillerne en super indsats for dagen, og selvom det til tider bliver en smule stereotypt, virker filmen ganske autentisk.

Der er i øvrigt allerede tale om et amerikansk remake, hvilket vil betyde et hattrick for svenskerne, der allerede har hittet stort i USA med "Lad den rette komme ind" samt "Mænd der hader kvinder"

Ved ikke helt om det er for meget, men jeg vælger at give filmen 4 MEGET STORE Taxaer.

Trailer:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats