lørdag den 18. september 2010

Odense Internationale Film Festival - Logorama

Ja, nu er det ved at være rigtig lang tid siden at denne lille blog er blevet opdateret - for that i'm sorry. Den seneste tid har været rigtig hektisk og jeg har været travlt optaget med skole og andre filmrelaterede begivenheder. Min computer gav også pludselig op, og fik først en ny i går - Så nu skal der nok blive opdateret herinde.

En af de begivenheder, der har optaget mig en del var Odense Internationale Film Festival (OFF), hvor jeg arbejdede som frivillig hele ugen. Det har været en super fed oplevelse, der med Mikkel Munch-Fals i spidsen som kunstnerisk leder, har taget mig og resten af byen med storm.



Festivallens hovedfokus er kortfilm, som Munch-Fals ganske præcist beskrev som filmenes svar på James Dean. Jeg har ikke tidligere været særlig interesseret i kortfilm, men festivallen sparkede benene væk under mig med utallige glimrende kort film for en hver smag - og et spar stykker helt uden smag.

Jeg har fundet en enkelt af dette års vindere, der også har været en tur i Cannes og til Oscar-fest. Filmen er  animations filmen Logorama, hvor alt og alle er logoer fra store firmaer. Men de lever i deres egen verden, hvor moral og hæderlighed ikke eksisterer. Haribo drengen er en lille pestilens og pringles manden er en pervers stodder. Filmen er ekstremt flot lavet og man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet  under de hæsblæsende action scener.

Logorama er et ganske godt eksempel på hvad der er tilladt i kortfilm (der meget sjældent har nogen økonomisk målsætning) - ALT

Men se filmen og giv evt. en kommentar. Og så vil jeg måske dele flere kort film fra OFF.

Logorama:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats