mandag den 2. august 2010

Undervurderet komedie: Idiocracy

Idiocracy (2006, Mike Judge)
 
Når jeg får venner på besøg til en film, vil de stort set altid gerne se en sjov af slagsen. Det var for mig personligt i en lang periode mega pres, for komedier havde jeg i en lang periode ikke mange af, og jeg blev derfor "tvunget" ud i et terræn jeg ikke var fuld kamp dygtig i.

Men jagten gik altså ind på nogle sjove film, der ikke var de almindelige ligegyldige "faldpåhalenkomedieromteenagedrengensjagtpåbryster" som mine venner alligevel nok havde set. Så jeg spejdede frisk og frejdigt nettet rund for at finde anbefalinger af sjove komedier, der ville kunne imponere mit  kræsne publikum.

En af de titler jeg stødte på adskillige gange var "Idiocracy".



Jeg fik ganske hurtigt fingrende i denne lille - for mig - ukendte perle, og fordi mine venner altid forlanger grin er det blevet den film jeg nok har set flest gange det sidste halvandet års tid - men ikke én gang for lidt!

Filmen går i al sin enkelthed ud på at et militær eksperiment går grueligt galt og hoved personen Joe Bauers (spillet af Luke Wilson) - som skulle have været frosset net i et år - vågner 500 (!) år senere i en verden, der er mere frygtindgydende en de fleste dystopia film.

Alt imens Joe, sammen med hans kvindelige sidekick Rita, har sovet er sket en evolution i verden, som har lagt verden i ruiner - og NEJ, der er ikke tale om global opvarmning!!

Alle mennesker i verden er blevet snot hamrende blanke - de fatter simpelthen ikke en meter. Dette bliver beskrevet af denne herlige voice-over:

As the 21st century began, human evolution was at a turning point. Natural selection, the process by which the strongest, the smartest, the fastest, reproduced in greater numbers than the rest, a process which had once favored the noblest traits of man, now began to favor different traits. Most science fiction of the day predicted a future that was more civilized and more intelligent. But as time went on, things seemed to be heading in the opposite direction. A dumbing down. How did this happen? Evolution does not necessarily reward intelligence. With no natural predators to thin the herd, it began to simply reward those who reproduced the most, and left the intelligent to become an endangered species.
 Kort sagt får de kloge mennesker få børn i årene der går - mens alle de stupide mennesker knalder løs til højre og til venstre, og spytter børn ud på samlebånd. Denne udvikling fortætter således i godt 500 år, hvilket har medført at alle mennesker er langt dummere end deltagerne fra paradise hotel.

Joe finder hurtigt ud af at han har sovet i langt mere end det ene år han var blevet lovet, og han begynder derfor jagten på at komme tilbage (de må sgu da have opfundet en tidsmaskine til den tid). Men da folk finder ud af at han er langt klogere en dem, forlanger de at han løser alle de problemer der er opstået i tidens løb - og dette er ikke så lidt! Alt er gået galt og de kan ikke klare basale problemer, som at skaffe sig af med skrald og lave afgrøder. Han bliver derfor ansat som Secretary of the Interior og skal løse samtlige problemer for President Camacho (absolut genialt spillet af Terry Crews) der er tidligere ultimate fighting champ og mandlig pornostjerne.

Joe's planer om at komme tilbage ser sort ud og han og Rita samt deres ultra stupide hjælper Frito Pendejo, som tiden går og alt går galt! Men det gør slet ikke noget at det går galt, for det er vanvittigt underholdene at følge.

Jeg vil ikke afsløre mere af filmen, for den skal i selv se, men jeg lover at i vil blive underholdt - hvis i da tager de fin kulturelle briller af, og er klar på at blive bombaderet med grimt sprog, latterlige ideer og ligegyldig superunderholdning.

Det er ikke en film, der skal tages seriøst eller som man kan have lange samtaler om efterfølgende - Nej den er næsten lige så dum, som de mennesker den portraterer. Den er tilgengæld spækket med små sjove detaljer og voldsomt mange sjove citater, som jeg herunder vil give lidt eksempler på.

Narrator: Unaware of what year it was, Joe wandered the streets desperate for help. But the English language had deteriorated into a hybrid of hillbilly, valleygirl, inner-city slang and various grunts. Joe was able to understand them, but when he spoke in an ordinary voice he sounded pompous and faggy to them.

Narrator: The #1 movie in America was called "Ass." And that's all it was for 90 minutes. It won eight Oscars that year, including best screenplay. 

Rita: You think Einstein walked around thinkin' everyone was a bunch of dumb shits?
Joe: Yeah. Hadn't thought of that.
Rita: Now you know why he built that bomb.

Joe: [addressing Congress] There was a time when reading wasn't just for fags. And neither was writing. People wrote books and movies. Movies with stories, that made you care about whose ass it was and why it was farting. And I believe that time can come again! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats