tirsdag den 12. oktober 2010

Scott Pilgrim comeback/anmeldelse


And I will strike down upon thee with great vengeance and furious anger those who would attempt to poison and destroy my brothers.
I dette tilfælde vil "my brothers" være filmen Scott Pilgrim vs. The World, som igår d. 11/10/2010 blev slagtet af de to uduelige værter fra dr2's filmprogram DR2 Premiere.



Jeg troede faktisk at det for en gangs skyld ville blive en okay udsendelse, da de var blevet fodret med en håndfuld gode film og en enkelt dårlig - Det kunne de da umuligt fucke op... Men ak jo!

Jeg var sådan set glad for deres betragtninger med hensyn til filmene The Social Network, The American, Four Lions og den komplet ligegyldige nye Olsen Banden film - Men så vælger de simpelthen at dræbe en af mine helt store favoritter fra dette år nemlig den aldeles glimrende film Scott Pilgrim, om den seje fyr, der smadrer sig hele vejen til sin elskedes hjerte.

De to værter valgte at beskrive den, som endnu en ligegyldig Michael Cera-Teenage-Indie film. Men denne film er absolut IKKE en normal Michael Cera film! Faktisk fandt jeg valget af Cera som titelfiguren lidt besynderlig, da han netop er kendt som ekstremt kejtet teenager, hvilket man måske også kan få fornemmelsen af blot ved at se traileren.

Men Scott Pilgrim er pisse sej! Ja, faktisk er der adskillige piger, der bejler til ham og - nå ja - så er han forresten også den bedste til at slås i hans by. FACT!

Filmens opbygning er pisse genial og blander det bedste fra manga, old school spillekonsoller, komedie film og hardcore action film - alt udført med fede og overraskende effekter samt pisse fed dialog og timing!

Filmen kommer nok ikke i min personlige top ti over verdens bedste film, da der er større værker jeg sætter pris på + at jeg desuden ikke orker at lave en top ti, da jeg umuligt kunne vælge mellem mine farvoritter. Dog er filmen et lille mesterværk der endnu engang sætter tyk streg under Edgar Wright's enorme potentiale som instruktør.

Skam jer DR2 fjolser. Filmen skal have 5 taxier og ikke to stjerner... Nuff said.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats