torsdag den 15. november 2012

Star Wars: Episode I - Her gik det galt!!

Som rigtig mange andre mennesker, og fans af de originale tre Star Wars film, blev jeg dybt dybt skuffet, da jeg så Star Wars: Episode I - The Phantom Menace. Næsten intet fungerede i filmen, og selv skuespillere som Liam Neeson, Ewan McGregor og Natalie Portman kom til at se ordinære - hvis ikke småpinlige - ud.

Der var ufattelig mange ting, der var ligegyldige, irriterende og direkte pinlige ved dette første kapitel i afslutningen på den elskede saga. Men hvad fanden gik der så galt?!

Jeg må desværre erkende at George Lucas var problemet.


Jeg har fundet dette 'behind the scenes' sammenklip fra både før og efter optagelserne. Man følger her George Lucas og hans nærmeste medsammensvorne, under nogle af de mest afgørende øjeblikke, der gjorde at filmen blev så værre end Jabba the Huts ånde.

Man ser virkelig hvordan Lucas hurtigt får kørt det hele ud på et sidespor, og hvordan hans mange "kreative" folk omkring ham blot ser til, da det virker som om at de ikke tør sige mesteren imod. Det er virkelig synd, men det er næsten ligeså pinligt som at se et afsnit af klovn.

"Jar Jar is a key to all this" - Siger Lucas på et tidspunkt. Jeg ved ikke hvad han lige havde tænkt på, men det er jo også let at sidde på afstand og i bagklogskabens klare lys og kritisere det hele. Men som Simon Pegg engang sagde i Spaced - "Jar Jar Binks makes the Ewoks look like fucking Shaft".


Ud over Jar Jar, valgte han den absolut mest irriterende unge i Jake Lloyd til at spille Anakin. Igen kan man se hvordan hans team er uenige, men holder kæft over for Lucas.

Men noget af det sjoveste/tragiske ved denne film, er da Ewan McGregor sidder og skal klippes og Lucas siger: "The most difficult part is not to go to far" - Hvorefter der klippes til en høj ranglet mand, med et fesent Jar Jar Binks kostume på... FAIL!

Den mand som Lucas manglede på de sidste film var Gary Kurtz, som han udviklede hele universet sammen med, og som nok fortjener det meste af æren for for, at de første film blev så fede og at det hele ikke kun gik op i legetøj. I kan læse en rigtig god artikkel med Kurtz HER.

Nå men se selv den triste video:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats