søndag den 4. september 2011

The Hunger Games

Fra mandag til torsdag var jeg i Svendborg til filmtræf, hvor jeg havde mulighed for at se en stor del af de film, der kommer i biografen i efteråret. Jeg nåede at se 14 film på de fire dage, hvilket faktisk er ganske hårdt. Den sidste dag var hele min krop smadret af at sidde i de bløde sæder.

Desværre er en af reglerne ved deltagelse i træffet, at man ikke anmelder de film man ser på sociale medier. Det er lidt ærgerligt, nu hvor jeg har set nogle rigtig fede film, som jeg gerne vil dele med dem der læser med.

Nå, men da vi ankom til biografen, var der nogle gaver til os. Der var lidt slik og sodavand, men der var også en bog, som jeg aldrig havde hørt om før. Bogen hed "Dødsspillet" og er skrevet af Suzanne Collins. Den originale titel er "The Hunger Games" og da jeg fandt ud af dette, gik det op for mig, at jeg havde læst om en film med samme navn i et blad, på togturen ned til Svendborg.

Jennifer Lawrence som Katniss Everdeen




Bogen var rigtig god, og den var læst færdig allerede efter få dage. Historien minder rigtig meget om filmen "Battle Royale" som tidligere har været en af mine favoritfilm, men "The Hunger Games" er mindre ekstrem. Dog er selve historien bedre end "Battle Royale" og af samme grund glæder jeg mig allerede til at se filmen.

Den kommende film bliver allerede sammenlignet med "Twillight" filmene, da den bygger på en bog serie, der typisk er blevet læst af teenagere. Jeg har ikke set filmene om de fesne vampyrer, så dette skal ikke holde mig tilbage.



Desværre er den første teaser lige blevet frigivet og det ser ikke specielt imponerende ud. Samtidig får filmen en  PG 13 rating, der betyder at filmen er tilladt for børn over 13 år, hvilket er lidt skuffende, da bogen handler om børn og teenagere, der slår hinanden ihjel, og sikkert betyder, at der vil blive sparret på teater blod.

Det ser dog ud til at castet bliver ganske fint. Den 21 årige oscar nominerede Jennifer Lawrence skal spille hovedrollen som Katniss Everdeen. Derudover vil man kunne se folk som Woody Harrelson, Stanley Tucci, Donald Sutherland, Elizabeth Banks, Toby Jones, Lenny Kravitz og Thors lillebror Liam Hemswoth.



Men jeg glæder mig til at se hvad de kommer frem til, da det er en rigtig god historie, der har super potentiale til at gøre sig godt på film.

Her kan i se den først teaser, der netop er kommet, men vi må vente til foråret eller sommeren 2012 for at se det færdige resultat:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats