lørdag den 12. februar 2011

"Blend in" - Et hurtigt kig på Rango

I frustration over at jeg ikke fatter alt sådan noget SEO og RSS-halløj, laver jeg sgu bare et indlæg i stedet!

Det er ikke fordi denne film har gjort mig noget, slet ikke, det var blot den første film der poppede op bag pandebrasken, da jeg ikke gad fjolle mere rundt i alt det nørderi, jeg alligevel fatter hat af!



Rango må derfor siges at være den film der pt. er "top of mind" i min verden. Det lyder måske ikke så imponerende, at en fjollet animationsfilm om et åndsvagt firben/øgle er alt jeg har på sinde, men ligesom firbenet Rango, så er filmen Rango andet end hvad den giver sig ud for at være.

Det første der gjorde mig nysgerrig omkring denne film var denne finurlige teaser trailer:



Jeps, jeg beklager at du lige har spildt godt et minut af dit liv, men jeg er sikker på at du har det bedre end før OG jeg er sikker på, at du nu har lyst til at vide mere...

... Hvilket bringer mig videre til næste video, som jeg så et par uger inde i mit praktisk forløb. Det er en featurette, der omhandler den originale måde, hvorpå der er blevet lagt stemmer til filmen. The voice talent's - som skuespillerne så smukt hedder på fagsprog - er blevet iført cowboy kluns og har arbejdet i rigtige kulisser. Dette skulle gøre at de lettere kunne finde den rigtige wild west sindsstemning. Det ser vildt sjovt ud, og man kan tydelig se at vores helt er animeret med Johnny Depp i tankerne. Men tjek den lige - så snakker vi videre om lidt:



Det er Gore Verbinski (Mr. jeg laver sørøverfilm med Johnny Depp) der er instruktør på Rango, som jeg er sikker på er helt igennem genial - og jeg er endda ikke den store fan af animation. Filmen er stik imod, hvad man kan forvente af traileren - dvs. dette er en voksenfilm "in disguise". Selvfølgelig vil børn også skrald-snot-grine som kun børn kan, men jeg tror alligevel at de vil være forundrede over, hvor sjovt deres ledsager vil finde denne film.





Btw. så er Rango den første hele animationsfilm fra George Lucas' Star Wars opfindelse Industrial Light & Magic!!!!



For en god ordens skyls får i også lige den rigtige trailer - Men husk på at disse trailers skal fange alle børnene og derfor måske ikke er voldsom morsomme:






3 kommentarer:

  1. Animationsfilm har altid optaget mig meget, men jeg har aldrig set et dubbingset se sådan ud - det er jo helt vildt spændende, om det kan give noget ekstra til filmen.
    I gamle dage var alle skuespillerne samlet i det samme rum, når stemmerne skulle indtales, men i dag kommer de næsten altid ind hver for sig. Jeg har dog aldrig hørt om kulisser & kostumer før.
    I øvrigt kan jeg rigtig godt lide Gore Verbinski. Hans pirat-trilogi satte nye grænser for hvor meget en film kan underholde uden andet formål og uden at blive kedelig. Desuden synes jeg Weather Man er en en fantastisk lille film med en efterhånden sjældent set udholdelig Nicolas Cage.

    SvarSlet
  2. Det kan godt være jeg er super barnlig. Eller har en barns sind, men lige fra første gang jeg så den trailer, har jeg ville se Rango!
    Ikke nok med at den ser super sjov ud, så ser den også tilpas nok anderledes ud til at være noget nyt.

    SvarSlet
  3. @ Jesper - Jeg var faktisk ude på det danske dubbingset til filmen, og de havde faktisk prøvet at spice det en lille smule op, og der havde faktisk været et par stykker af skuespillerne, der havde kostume på :)

    @ Mette - Ja, var også hooked efter at have set traileren første gang. Og det er rigtigt det med at den ser anderledes ud. Faktisk er de på UIP lidt bange for at der er for lidt cute n' cuttely faktor over filmen, hvilket kan afholde nogle børn fra at ville se den - Figurerne er faktisk det stik modsatte hele vejen igennem :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats