fredag den 4. februar 2011

Åben blog - Fra min praktik plads "True Grit"

Jeg er i den heldige situation, at jeg for tiden er i praktik ved distributionsselskabet United International Pictures (UIP), der udgiver film fra Universal, Paramount og Dreamworks - samt nogle mindre selskaber.

De har givet mig lov til at skrive på bloggen mens jeg er på arbejde, men jeg tror de vil sætte mest pris på at jeg skrev om deres film - Dette betyder ikke at denne blog pludselig er blevet en omvandrende reklame, fordi jeg vælger stadig selv hvad jeg vil skrive om + De har simpelthen så mange fede titler, og da jeg derfor har en lidt anderledes baggrundsviden om disse, gør det det lidt sjovere at skrive om.



En af mine første opgaver her på kontoret var at oversætte en pressemeddelelse om en tegneserie, der var lavet over en tegning som denne blogger havde lavet, efter han havde set den første trailer til True Grit. Udover nyheden om den sjove historie om tilblivelsen af tegneserien, indeholdt pressemeddelelsen også en af mine nyere ynglings beskæftigelser - Infographics!!!

Der er tale om en rigtig fed Infographic, som skaberne har valgt at kalde "The Coenfographic". Den giver et fedt overblik over de forskellige Coen-brødre film, samt viser de vigtigste skuespillere og deres forskellige roller i de forskellige titler.

Derudover er der oplyst hvilke nomineringer og statuetter de forskellige film har vundet i henholdsvis - Oscar, Golden Globe og BAFTA. Faktisk er The Coenfographic så dugfrisk at den er opdateret med True Grits 10 Oscar nomineringer.

The Coenfographic - Klik på billedet for at se den i stor
UIP holder forpremiere på True Grit her den 7. februar, og jeg er edderspændt, da det er mit første møde med glamour delen af mit praktik ophold. Her på kontoret, er vi utrolig spændte på at se om den vinder noget her den 27. februar, da den så vidt jeg ved, er vores eneste "Oscar film" - Men hvad ved jeg, jeg er jo bare The Coffee Maker (praktikant).

Men som sagt, har jeg nu - selvom min computer er gone - en masse fede ting jeg kan dele med jer. Dog vil jeg lige sige, at jeg ikke må udtrykke min holdning til de forskellige film inden de får dansk biografpremiere, derfor kommer der ikke nogen anmeldelser fra min side i et stykke tid.

2 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig fedt med praktik, jeg glæder mig til at høre mere om det, også selvom du "kun" er office monkey ;)

    SvarSlet
  2. Det er bestemt også rigtig fedt. I dag var jeg så heldig at se filmen Paul som jeg har glædet mig til at i lang tid og har skrevet lidt om her: http://taxidriverfilm.blogspot.com/2010/11/fire-film-jeg-ser-frem-til.html

    Det er rart at tage på arbejde, når der er biograf i kælderen :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats