April film opdateringer

Jeps, efter nogle dages (10!) ventetid blev jeg endelig færdig med April måneds film opdateringer.

Jeg har i løbet af denne måned set både mange helt nye film og også et par halv gamle. Hele 12 film er det blevet til, hvoraf kun en enkelt er af dansk oprindelse. Filmene varierer meget i både stil, genre og kvalitet.



Jeg må dog erkende at det er sidste gang jeg laver sådan en slags opdatering. Det tager simpelthen for lang tid og det kommer til at føles lidt som lektier, den ene gang om måneden der skal skrives.

Derfor vil jeg fremover give små anmeldelser af de film jeg ser - løbende. Jeg er derfor allerede langt bagud og har en masse film jeg skal have indhente.

Men håber folk tager godt imod denne månedsopdatering
____________________________________________________________

Klassen (Laurent Cantet, 2008)

Det er utroligt at der ikke skal mere til, for at lave en genial film. Glem alt om Avatar og 3D briller – Et klasseværelse med børn af forskellig etnicitet er alt der skal til for at score topkarakter ved mig!

Det er en lille historie der er skrevet af den samme fyr, som vi ser i hovedrollen som klasselæren. Netop derfor virker filmen ekstremt troværdig, da manuskriptet bygger på hans bog om sin tid som skolelære i en multikulturel skole i Frankrig.

De unge skuespillere gør det også rigtig godt og alle deres små og store problemer, føles meget ægte, og man kommer sgu til at holde af de skide rødder, der i bund og grund stadig blot er børn, der har brug for lidt vejledning for at komme helskindet igennem de barske teenage år.

Måske vil nogen mene at jeg er lidt for rundhåndet med taxa uddelingen til denne film, men jeg bliver sjældent så godt underholdt som jeg gjorde til denne lille franske perle.

_______________________________________________________________________________________

Recount (Jay Roach, 2008)

Det er ikke tit at jeg køber en ”made for tv movie”, men da jeg havde hørt en masse godt om denne film blev jeg nød til at købe den da jeg så den til 25 kr.– det er fandme hvad jeg kalder value for money!

Recount er historien om begivenhederne, der fandt sted i Florida ved præsident valget i 2000 mellem George Bush og Al Gore.

Filmen forsøger at give et billede af hvor dårligt demokratiet er i USA, der ellers tager på korstoge i hele verden for at udbrede denne styreform. Valgsvindel, åndsvage love og ekstremt dygtige jurister må siges at være nøgleord for denne film, der dog må siges at være lidt for farvet til at kunne tages 100p seriøst – lidt ligesom en Michael Moore dokumentar.

Skuespillet er over hele linjen sublim, og hvor er det dog fantastisk at se Kevin Spacey i en super rolle efter et par tørre år fra den fantastiske skuespiller!

Stardust (Matthew Vaughn, 2007)

Der er ikke meget at sige til denne – måske lidt oversete – film: genialt!

Jeg havde hørt gode ting om denne film, men havde ikke lige gennemskuet at det var en eventyrfilm – for voksne! Vi ser både prinser, prinsesser og hekse i filmen, men vi ser også De Niro i rollen som en lettere feminin pirat kaptajn!!

Filmen forsøger hele tiden at ligne film, som vi kender fra de forskellige Harry Potter og Narnia film, men så bliver der pludselig smidt en bemærkning ud af det blå, som er langt under bæltestedet end hvad der er tilladt i den slags film, hvorefter man må samle sin egen hage op igen!

Skuespillerne gør det også godt, ikke alle lige fantastisk, men alle ret godt. Jeg bliver fx nærmest forført af Claire Danes, som jeg ellers normalt ikke kan fordrage. Ricky Gervais er med for en kort bemærkning i en fantastisk scene med De Niro, hvor man virkelig kan mærke hvor sjovt de har det (Hvilket også bliver vist i filmens udmærkede ekstra materiale). Og Michelle Pfieffer er måske ikke den bedste i filmen, men det skal siges at hun ser bedre ud end hun har gjort i årevis – og det trækker nu altså op i min bog! ;)

Det er virkelig en underholdende film, der til tider er ekstremt sjov!

Welcome (Phillippe Lioret, 2009)

Rigtig lille fin fransk film, om flygtninge samt de problemstillinger, de står overfor når de kommer til et nyt land.

Filmen handler om en midaldrende fransk svømmelære, der er nyligt fraskilt, men stadig elsker sin ekskone. Ekskonen er frivillig hjælper i et suppekøkken til flygtninge, der som så mange andre steder ikke er velkomne. I et forsøg på at imponere hans ekskone tager svømmelæren en ung flygtning ind i sit hjem. Den unge mand, har vandret tværs igennem verden for at blive genforenet med hans store kærlighed, der bor i England. De to vælger at optræne den unge mand til at svømme over den engelske kanal, så han kan få sin elskede igen inden det er for sent.

Den er en smuk og relevant film i tider, hvor flygtningedebatten kører og retorikken bliver mere og mere barsk. Samtidig er det også en god film om kærlighed på kryds og tværs (af lande grænser og holdninger).

De to hovedroller gør det også godt, især gør Vincent Lindon det fremragende som den splittede svømmelære Simon.

Submarino (Thomas Vinterberg, 2010)

Hvis du kunne lide de danske film Bænken og Norkraft vil du elske Submarino!

Det er en dejlig troværdig historie om to brødre, der er begge er havnet på samfundets nederste trin. De prøver hver især at få styr på deres liv, men hver gang det ser ud til at lysne, bliver de knockoutet igen. Man føler virkelig med de to brødre, selvom man bliver frustreret over de valg de træffer i løbet af filmen.

Filmen kommer aldrig til at virke ”opsat” eller ”film-agtig” med forskruede plot og en medrivende historie. En af filmen styrker er, at vi blot følger de to brødres hverdag, som for seeren føles helt urimelig.

Endnu en gang må jeg rose de danske skuespillere. Jeg mener personligt at Jacob Cedergren er dansk films nye store navn, og han gør det glimrende som den alkoholiske storebror. Peter Plaugborg er også helt fantastisk som narkomanen, der desperat prøver at få hverdagen til at hænge sammen for ham og hans søn Martin. Den unge Martin spilles også rigtig godt af den unge Gustav Kjærulff, og specielt en scene med omkring en manglende madpakke skærer i hjertet.

Alt i alt endnu en rigtig god trist dansk film i dette forår.

Ben X (Nic Balthazar, 2007)

Ben X er historien omkring en autist, der prøver at gemme sig væk i en verden med computerspil, for at kunne føle sig hjemme. I den virkelige verden står hverdagen på mobberi og misforståelser for Ben, der helt bare vil være alene, men ikke kan kommunikere det til omverdenen.

Det er en rigtig trist film, der viser hvor voldsom og uretfærdig mobning er for dem, der er ofrene. Heldigvis byder slutningen på en super og meget overraskende drejning, der gør at man ikke bliver helt deprimeret. Dette forstærkes i høj grad også af at den belgiske film er autentisk.

Filmens instruktør og forfatter Nic Balthazar skal have ros for at holde filmen troværdig, da der var risiko for at filmen kunne blive fjollet, i de sekvenser, hvor man ser verdenen ud fra Bens synsvinkel.

______________________________________________________________________________________

Drag me to hell (Sam Raimi, 2009)

Først vil jeg lige sige at jeg er en kæmpe tøsedreng når det gælder gysere. Ja jeg bryder mig faktisk ikke om at blive skræmt til vid og sans.

Når det så er sagt, synes jeg faktisk at Drag me to Hell er ganske vellykket. Selvom den virker langt ud er pisse uhyggelig og for en gang skyld har denne gyser faktisk en ret underholdende historie. Man bliver som tilskuere holdt fanget igennem hele filmen.

Det er ”spider-man og Evil Dead” Sam Raimi som også står bag denne film, som ligger tæt på fire stjerner, da den som sagt er en ganske vellykket gyserfilm. De små småfejl gør dog at den kun får tre, men også fordi ,den ellers så glimrende skuespillerinde, Alison Lohman virker malplaceret i hovedrollen.

Eden Lake (James Watkins, 2008)

Endnu en film, jeg normalt ikke ville se, hvis det ikke have været fordi jeg blev tvunget af en ven. Denne britiske slasher film er ligesom ”Drag me to hell” ganske vellykket, og jeg synes personligt det også er den bedste film i slasher genren jeg har set. Dette skyldes også at det historien ikke er ligeså langt ude som de fx er i film som ”Hostel” og ”Saw”.

Den handler om et forelsket par, der vil holde ferie ved en lille sø, der ligger langt væk fra deres normale hverdag i byen.

Ferien bliver dog forstyrret af en flok lokale bondske teenagere, der efter nogle uheldige misforståelser ender med at jage det forelskede par, der må kæmpe for deres liv i en skov, hvor intet hjælp kan hentes.

Det er kun en af de unge, der er direkte ondskabsfuld, men denne formår at få påvirket de andre unge til at deltage i de grusomme blodsudgydelser. Dette gør at man ikke rigtig ved om man skal grine eller græde, når vores helt endelig bliver jægeren og ikke den jagede.

Men faktisk en slasher film, jeg godt vil anbefale. Om ikke andet skal man se den fordi heltinden, der spilles af Kelly Reilly, af en eller anden grund bliver mere og mere lækker jo mere laset og ødelagt hendes tøj bliver ;)

Harry Potter and the goblet of fire (Mike Newell, 2005)

Jeg er en af de mange mennesker, der gennem mange år har nydt at følge den unge troldmandsaspirant igennem tykt og tynd. Dog kun i bøgerne!

Ja filmene er jo gode idet historien er den samme. Og ja, der er en masse fede effekter i filmen, der gør at den bliver meget tro mod bøgerne. Og ja, hold da helt kæft der er mange fede skuespillere med i rollerne som de lidt ældre troldmænd og hekse.

Der hvor kæder hopper af, for mig i hver fald, er de tre unge skuespillere i hovedrollen og specielt Daniel Radcliffe i titelrollen! De to andre kan jeg delvist acceptere, men NØJ hvor er Harry Potter belastende, hvilket ødelægger oplevelsen for mig.

Men det er en blandet pose bolsjer. På den ene side mega fedt skuespil af navne som: Ralph Fiennes, Gary Oldman, Brendan Gleeson, Alan Rickman og Maggie Smith. Men filmen ødelægges stadig af den forbandede Radcliffe!

______________________________________________________________________________________

Proof (John Madden, 2005)

Når man ved første øjekast ser, hver aktørerne i denne film er, bliver ens forventninger naturligvis høje. John Madden er instruktør og Gwyneth Palthrow, Anthony Hopkins og Jake Gyllenhaal er hovedrolleindehaverne. Mums.

Men ak.

Filmen er fra start til slut irriterende, forudsigelig og alt andet end troværdig. Man sidder allerede fra begyndelsen, med en fornemmelse af at man har lukket ”A beautiful Mind’s” grimme søster ind i stuen. Filmen handler om stort set det samme. Bare mere irriterende.

Grunden til at filmen får to taxaer er at jeg for en gang skyld ikke er ved at brække mig over Gwyneth Paltrow (Af samme grund elsker jeg slutningen af Se7en). Hun gør det fint, hvilket man ikke kan sige om den gode Hopkins. Jeg kan ikke præcis sige hvad det er, men han pisser mig af.

Se i stedet ”A Beautiful Mind”… Med mindre du har set den før… ellers er den sgu lidt fjollet.

Brazil (Terry Gilliam, 1985)

Det har i et par år været min intention at få set Brazil, men jeg har ikke kunne tage mig sammen. Den har faktisk stået og samlet støv på hylden de sidste to år.

Jeg elsker dystopia film! Lige meget hvor dårlige de reelt er, fanger de mig næsten hver gang. Den dystre fremtid der ofte er scene for disse film kan næsten ikke gå galt på film.

Jeg elsker også ca. hver anden film af Terry Gilliam, så derfor er det underligt at denne film er blevet forsømt i så lang tid. Der var bare et eller andet der har holdt dvd’en væk fra afspilleren.

Hmm. Jeg må desværre erkende at jeg sjældent har været så skuffet over en film. Det er ikke fordi det er en af de dårligste film jeg har set – bevares, der er gode momenter som fx De Niro og alle kulisserne – men historien er bare alt for usammenhængende, random og helt igennem uden formål ellerforklaring.

Gider faktisk ikke at bruge mere tid på denne film, som efter MIN mening er ekstremt overvurderet.

____________________________________________________________

Driven (Renny Helfrich, 2007)

Jaaa! Den første film på bloggen til en taxa!!

Det er ikke så meget at sige. Historien er plat og set omkring ligeså mange gange som jeg har haft tynd mave efter en bytur.

Faktisk er Sly ikke ekstremt dårlig, det synes jeg faktisk aldrig rigtigt han er. Dog er han ikke så god at han kan redde dette makværk fra dens skæbne.

Historien og de forskellige aktion sekvenser holder lige så lidt vand som Pinocchios løgne. Specielt en laaang scene med en vrissen teenager, der racer igennem en storby i en formel-1 racer giver ingen mening og er blot et eksempel på, hvorledes man kan gøre grin med ens egen film. Det giver simpelthen ingen mening og man føler heller ikke at de kører stærkt.

Gøgemøg :)