Anmeldelse: Un Prophéte (Profeten)

Endelig kom jeg en tur i biffen igen! Og så var jeg så heldig oven i købet at vælge en film, der var skide god.
Filmen hedder Un Prophéte og er instrueret af Jacques Audiard. Filmen handler om den 19 årige El Djebena, der kommer i fængsel og skal for at afsone 6 år. Han er opvokset på et børnehjem og har derfor ingen egentlig tilknytning til andre muslimer. Han forsøger så vidt muligt at passe sig selv, men det går hurtigt op for ham, at det ikke er muligt at leve i fængslet uden beskyttelse fra en af de to store bander - Muslimerne eller Korsikanerne.




Der går ikke længe før valget bliver truffet af andre og han ender, trods sit muslimske navn og udsende hos Korsikanerne og den notoriske bandeleder César, der styrer hele fængslet inklusiv fangevogterne.

El Djebena lærer hurtigt at begå sig i fængslet, og han opbygger venskaber med mennesker i de forskellige bander, der lærer ham både faglige egenskaber samt lærer ham, hvordan han skal klare sig i spjældet.

Det er en rigtig god film omkring venskaber og om hvordan man klarer sig uden at have venner, uddannelse eller penge. Hvis man ikke har set filmen, kunne det godt lyde som en fransk version af Shawshank, men det kunne ikke være længere fra.

Det er en fascinerende realistisk film, hvor især hovedpersonens udvikling og færden er ekstremt godt leveret til os foran skærmen, hvilket i høj grad skyldes skuespilleren Tahar Rahim i rollen som El Djebena.
Filmens anden store oplevelse er skuespilleren med det dansk klingende navn Niels Arastrup der funkler i rollen som den kyniske César.

Alt i alt er der tale om en fremragende gangster film, der ikke bliver sukkersød eller Disney-agtig. Filmen er i perioder ekstremt barsk, hvilket der dog bidrager til den følelse om realisme man får når man ser filmen. Det eneste minus jeg lige kan se ved filmen er faktisk, at den er for lang. For selv om filmen er genial gider jeg ikke sidde 155 min i biografen.

Filmen har vundet stor succes rundt omkring i verden og var nomineret til Oscar for bedste ikke engelsksprogede film og vandt samme kategori ved BAFTA og den vandt Juryens Grand Prize i Cannes.

Denne succes er 100 % berettiget og jeg vil da anbefale alle, der har savnet en god rå fængselsfilm eller en sej gangster film, at tage gutterne eller en sød pige med i biffen for at se den.

Hvis jeg skal anbefale en anden film af denne slags, vil jeg ikke anbefale hverken fængsels eller gangster/mafia film. Derimod vil jeg utrolig gerne anbefale en anden fransk film i stil med denne, nemlig: La Haine (Hadet) 1995.
La Haine handler også om unge småkriminelle med anden etnisk baggrund en fransk, som kommer ud i noget snavs. Men der hvor de to film kan forbindes er ved at hovedpersonerne i La Haine ligesom hovedpersonen i Un Prophéte også har svært ved at finde deres identitet. I Un Prophéte havner hovedpersonen i den modsatte bande end hvad der "forventes" af ham. Hvor de tre unge gutter i La Haine har svært ved at kalde se sig selv som franske, men heller ikke henholdsvis; araber, jøde eller afrikaner.
Den rå og realistiske stil fra Un Prophéte kan meget vel sammenlignes med det miljø, som La Haine foregår i nemlig en grå og kedelig beton ghetto, som måske kan minde om fængslet fra Un Prophéte.

Men hvis du kunne lide Un Prophete tror jeg også du ville synes om La Haine (om omvendt).

Bonus Info: Instruktøren Jacques Audiard hyrede tidligere indsatte til at være statister i filmen, for at gøre oplevelsen så autentisk som muligt

Imdb Link

Trailer Link