lørdag den 2. oktober 2010

Tre Tyske Kortfilm

Som sagt tidligere her på bloggen, var jeg for noget tid siden frivillig ved Odense Internationale Film Festival OFF. Da, jeg var frivillig kunne jeg af samme grund ikke selv vælge præcis hvilke programmer jeg gerne ville se, hvilket betød at jeg oplevede en del af de mere tvivlsomme kortfilm, i den sal jeg var vagt i.

Da, jeg var lidt over halvvejs i ugen, var jeg faktisk ved at være en smule træt af at have fået en biografsal, der hovedsagelig bød på upcoming talent geil - og ikke konkurrence film, som blev vist i de andre sale. Da den sidste dag endelig indtraf, blev jeg heldigvis belønnet for mit hårde slid (eller mere præcist, byde velkommen, skrue op og ned for lyden og tænde lyset efter forestillingerne, puha for et slid).



Baggrunden for min belønning bestod i en forestilling med en god pose blandede tyske kortfilm (!). I den internationale Jury sad nemlig Heinz Hermanns (næ, han kunne faktisk ikke have et mere tysk navn), der er leder af den tyske kortfilms festival Interfilm Berlin. Heinz havde udover sit tvivlsomme humør medbragt et enkelt program der skulle vises på OFF - Og død og pine hvor er jeg glad for at de blev vist i min sal!

Det var et meget blandet program med en masse finurlige prisvindene film. Heinz havde altså lige valgt at vise den ekstremt høje kvalitet hans festival står for. Og selvom de var tyske var de helt igennem geniale på forskellige måder.

Jeg har derfor prøvet at finde frem til de forskellige film, men resultatet af min søgen har desværre været meget begrænset. Jeg ville fx ønske at jeg kunne dele filmene; Outsourcing, Poor Sable Tomcat og min personlige favorit - den lille tysk/tyrkiske It´s My Turn (som selvom at være på tyrkisk ikke var undertekstet - med vilje - var pisse genial og virkelig kunne dele glæden og passionen for film med alle der så den!).

Jeg har dog fundet tre som jeg godt mener at jeg kan tillade mig at vise her på siden. Der er tale om tre meget forskellige animations film, der er finurlige og meget sjove på hver deres måde unikke måde og BESTEMT rigtig hyggelige.

Filmene er (og bare rolig, der tales ikke tysk!):

One Minute Fly - Om en lille flue, der har en lang list af ting, den skal nå inden den dør.... OM ET MINUT!
Paraplü - Om et mere eller mindre typisk ophold ved et stoppested inden bussen kommer. (den er desværre uden lyd, men det gør ikke noget, da der der ikke er noget dialog eller vigtige lydeffekter
Our Wonderful Nature - Hvad sker der egentlig når muldvarpe skal finde deres mage? (rent dyrisk Matrix)

Men her et de så, og tag endelig et kig på OFFs egen hjemmeside ;)

One Minute Fly


Paraplü


Our Wonderful Nature
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats