fredag den 20. juli 2012

The Dark Knight Rises - Anmeldelse UDEN SPOILERS

Puha..

Det er ved at være over en time siden, at jeg kom ud af biografen mørke efter næsten tre timer sammen med min ynglings superhelt - Og en masse nørder!

Jeg har ikke lyst til at skrive særlig meget om filmen, da jeg ved at der er rigtig mange mennesker, der selv vil have lov til at se filmen - uden at have hørt om handlingen.

Hele filmen, er så godt som perfekt, og den sidste del i trilogien runder nolans univers sammen, med langt større perfektion og ambitioner en film serier som fx Harry Potter og Ringenes Herre (Ja, bare skyd mig).

Højreklik og tryk 'Vis billede' for at se stor udgave.




Det var simpelthen så gennemført og nervepirrende fra start til slut, at man sad mundlam da rulleteksterne begyndte.


Karaktererne er i dette afsnit om den mørke ridder, super geniale - Og selvom jeg måske havde gættet mig frem til nogle ting, der kunne ødelægge lidt af oplevelsen, blev jeg alligevel overrasket over at det virkelig gik i opfyldelse. Der er virkelig mange overraskelser i den sidste time af filmen, der gør oplevelsen for en fanboy som jeg selv, helt uforglemmelig.

Filmen binder de tre film sammen, så vanvittigt flot på måder, og med karakterer, som jeg personligt ikke havde turde forestille mig. De forskellige skuespillere - som i bund og grund er Nolans 'normale' slæng - gør det så fremragende, at man slet ikke kan forestille sig andre i rollen - præcis som man havde det med Heath Ledgers Joker. Dog skal det siges, at denne præstation ikke bliver overgået.

Højreklik og tryk 'Vis billede' for at se stor udgave.

Tom Hardy er så pisse god som den helt igennem stygge Bane, selvom det kun er hans stemme og øjne, der gør arbejdet. Personen jeg så filmen med, var helt i oprør over hvor klam han var, både under og efter filmen.

Anne Hathaway - jeg sender minde dybeste undskyldninger til hende, over min tvivl. Der går ikke længe i filmen, før hun viser sit sande jeg i rollen som Catwoman/ Selina Kyle. Det er faktisk den første scene, hvor hun rigtigt er med der gjorde udslaget. Hun er en lusket lille satan, der ikke lystrer - præcis som rigtige katte - Bare i lækker læderdragt og med en flabet attitude.

Christian Bale er bare Batman, som han jo tidligere har spillet perfekt, så der er ikke meget at sige der.

De sidste to, har jeg svært ved at komme ind på, men Joseph Gordon-Levitt og Marion Cotillard formåede begge at tage pusten fra mig. De er begge - og især JGL - fuldstændige geniale tilføjelser til universet. Og er med til at binde denne episke rejse sammen.

Batman kommer i denne film længere ud end, hvor han kan bunde. Men som et ekko i mit baghovede lød det hele tiden - "Why do we fall sir?" - Et ekko, der selvfølgelig blev en vigtig del af selve historien.

Der er vidst ikke så meget andet at sige end; SE DEN I BIFFEN - hurtigt!

Og........... in Nolan we trust!

Dette er det ultimative billede til filmen. Højreklik og tryk 'Vis billede' for at det det i en stor udgave

onsdag den 18. juli 2012

The Dark Knight Rises optakt med Infographics

Nu er det liiiiiige om lidt! Min hjerne har svært ved at tænke på andet end Batman lige for tiden. Min mor bad mig i dag om at få mig et liv, da jeg åbenbart ikke kunne snakke om andet end hvor stort det bliver. Men sådan er det jo nu engang.

Jeg har fundet et par lækre inforgraphics til jer, for lige at varme op til den nye film. Tre stk. er det blevet til - 2 om batman universets udvikling igennem de godt 70 år, han har eksisteret, samt en enkelt, der fortæller lidt om superskurken Bane, der bliver spillet af Tom Hardy i den nye film.

Derudover fandt jeg endnu et af Midnight Marauders plakater til The Dark Knight Rises.

Tryk på billedet - Derefter højreklik og tryk "vis billede"- Og det er ret interessant læsning.



De vigtigste figurer fra Dark Knight trilogien er beskrevet i denne lækre infographic, hvor man også får et historisk indblik i de vigtigste begivenheder i Batman universet.

Bane er en af de mest komplekse Batman skurke, og det er spændene at se hvad Nolan støbeskeen

Den 5. Midnight Marauder plakat til "The Dark Knight rises


søndag den 15. juli 2012

The Dark Knight Rises - Retro Catwoman

Så er det tid til lidt mere "The Dark Knight Rises" spam. Indtil videre har jeg været en smule pessimistisk omkring Anne Hathaways catwoman, men jeg har nu erfaret at det ene og alene skyldes min egen uvidenhed.

Det har sikkert primært noget at gøre med, at Michelle Pfeiffer udgave er så dybt indprentet i min hukommelse og at det derfor er hendes version jeg har ment at man skulle sigte efter.

Dette er selvfølgelig en fejl fra min side, da Pfeiffer jo ikke var den første Catwoman, men da jeg aldrig har set Adam West filmene var jeg ikke klar over hvordan hun blev portrætteret i sin tid. Shame on me.

Catwoman then and meow!

Men det viser sig, til min store overraskelse, at det er en flot hyldest til en af Adam West filmenes Catwoman spillet af Julie Newmar. Det er sgu ret sejt af Christopher Nolan, der snød mig helt. I de senere trailere, har Anne Hathaway virket rigtig overbevisende og Nolan, var selv ude for blot et par dage siden og sige, at han mener at Anne Hathaway er så god en Catwoman at hun fortjener sit eget spin-off - Det vil dog, hvis det skulle ske, blive uden Nolan, der i samme interview fortæller at han er færdig med universet og ni år er rigeligt med maskeklædte selvtægtsmænd.

Ja flotte er de jo begge to. Julie Newmar og Anne Hathaway




Hemmeligheden bag Brad Pitts succes (Supercut)

Det er faktisk ret enkelt. Brad Pitt spiser og drikker rigtig meget.


Supercut med den altid sulte Brad Pitt

lørdag den 14. juli 2012

The Worlds End - første poster

Så er den første poster landet til en film jeg har ventet på i mange år efterhånden.

The Worlds End er den tredje og sidste del af Edgar Wright, Simon Pegg og Nick Frost trilogien The Three Flovours Cornetto / Blood and Icecream. De to første film var direkte mesterværke og jeg har set dem begge et utal af gang - uden pis. Shaun of The Dead og Hot Fuzz er moderne komedie klassikere, så derfor er mine forventninger sindsygt høje. Jeg kan faktisk kun blive skuffet.

 The Worlds End vil angiveligt handle om to gode venners (Pegg og Frost) forsøg på at genskabe en legendarisk pub-crawl fra deres unge dage. Det er dømt til at gå helt galt, men der er også lagt op til en legeplads af de helt store, for de tre engelske fyre.



fredag den 13. juli 2012

Gary Oldman = Swag

Jeg er ked af at skulle bruge ordet 'swag' i overskriften, men 'swag' er altså lige præcis hvad Gary Oldman er.

Gary Oldman i Leon.... Hvor han er genial!
Han er en af verden fedeste birolle skuespillere, og så er han manden med de tusind forskellige ansigter. Jeg elsker simpelthen den mand, og han kan gøre en hver film bedre med hans blotte tilstedeværelse.

Nogle af Oldmans mange ikoniske ansigter


Derfor er han også en af de elementer, jeg glæder mig til ved "Dark Knight Rises". I rollen som Commissioner Gordon har han taget kegler, uden at skulle have anden maske på, end et overskæg. I forbindelse med lanceringen af filmen, har han været ude og lave et par finurligheder.

Først bad han atleter om at fucke væk fra film, da de stjæler roller fra folk, der faktisk fatter hvad de laver. Og nu har han så netop været på besøg hos Jimmy Kimmel, hvor han læser højt fra R Kellys selvbiografi - Enhver bog ville blive sindsygt swag, hvis den blev læst op af oldman!

Actors Against Acting Athletes with Gary Oldman




Gary Oldman Reads from R. Kelly's Autobiography Soulacoasterfrom


TIl slut skal det lige med, at Gary Oldman er en af de bedste i verden til at portrættere skurke i film, og i den forbindelse ofte er pisse sur!!

mandag den 9. juli 2012

Dark Knight Arketyper

Puha. Så er jeg endelig hjemme fra årets roskilde - godt smadret. Der er meget der skal tjekkes op på, efter sådan en uge i et u-lan, så dette bliver ikke et langt indlæg.

 Faktisk ville jeg bare lige dele dette fede billede med Batman og vennerne. Der er nu ikke lang tid tilbage, og cirklen slutter snart. Kæft' det bliver fedt :)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats