torsdag den 10. marts 2011

Hollywood Blockbuster - Økonomi

Ja, det er ikke meget jeg får produceret til denne side for tiden. Jeg har nemlig en del at se til på UIP, og derfor er denne side blevet nedprioteret i den forbindelse. Jeg har ligeledes været et kvaj, til at få ordnet forsikring til den laptop som jeg fik stjålet, og må derfor tage mig til takke med en gammel rusten møgbunke, hvor tasten "u" lever sit eget liv - Vildt belastende pludselig at overfaldet af en uendelig mængde uuuuuuuu'er når man sidder og skriver. And that's why der ikke er blevet opdateret herinde.

Men nu har jeg altså et par minutter, hvor jeg lige vil dele en god artikel jeg fandt. Det er en artikel, der viser hvad de gigantiske Hollywood budgetter går til og hvordan pengene bliver fordelt. Det ser pludselig super overskueligt - og fuldstændig vanvittigt ud!





De har valgt et eksempel med "Spiderman 2" og viser hvilke forskellige faser filmen skal igennem før, man som dødelig kan få lov til at se den i biffen og hjemme i sofaen.

Det jeg synes der er interessant ved denne artikel er, at de viser at der er flere udgifter til lanceringen af en Hollywood-film, end hvad der normalt bliver snakket om. Normalt hører man om fire led i produktionsomkostningerne til en film nemlig: Development Cost + Pre-Production Cost + Production Cost + Post-Production Cost.

Men noget der normalt ikke nævnes, er de udgifter der er i form af lanceringen af en film, som man måske ikke tænker over, men som spiller en vigtig rolle for hvordan filmen performer og gør sig i det såkaldte Box Office.

Markedsføring og Distribution er de to sidste led som artiklen beskriver, og det er faktisk disse to led som UIP står for i Danmark for kæmpe selskaber som Universal, Paramount og DreamWorks. Ved UIP bliver der selvfølgelig udstukket en masse regler og guides for hvordan lanceringen skal foregå, men alt arbejdet for at synliggøre filmen og få dem vist i biograferne sker her på kontoret.

I artiklen står der at der - udover de 200 millioner, som bliver brugt i de første fire led - går 70 millioner dollars til distribution og markedsføring. Dette lyder helt ekstremt, og det er det vel i virkeligheden også, men der er ufattelig mange udgifter, der er forbundet til disse to led. TV tid til trailere er selvfølgelig temmelig dyrt, men man skal ex ikke glemme en post som "Plakater".

Når en stor Hollywood-film udkommer i Danmark, er man sikker på at blive eksponeret for - først teaser posters og derefter den endelige plakat til filmen. Disse plakater skal selvfølgelig ud til ALLE biografer, hvor filmen går, men det skal også ud i det offentlige rum og hænge. Man skal kunne se plakaterne overalt i byerne, næsten uanset indbyggertal - og derfor er dette en temmelig stor post, som i måske kan regne ud, for der er jo en del byer i Danmark. Der bliver også sat en del logistik i gang, når disse plakater skal rundt i landet - og her snakker vi lille Danmark. I eksemplet med "Spiderman 2" er der jo tale om USA, der er pænt mange gange større end Danmark, hvilket også afspejler sig i beløbet på 70 millioner dollars - og jeg har endda kun beskrevet lidt om plakater, der er jo uoverskuelig mange ting, der skal ordnes i forhold til lanceringen af en film, og derfor er jeg ikke så rystet over beløbet, som folk eller er i kommentarerne til artiklen.

Hov, men jeg ville jo faktisk blot dele artiklen med jer, da den netop kort beskriver udgifter forskellige led i produktion og lanceringen af Hollywood film. Det er forresten lidt vildt at tænke på, at den dyrreste danske film kostede godt 8,5 millioner dollars i de første 4 led - ikke særlig meget i forhold til "Spiderman 2" hvor alene Kirsten Dunst "kostede" 7 millioner dollars

Kirsten Dunst = Dyr-dame.nu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats