torsdag den 11. november 2010

Koncerten - Anmeldelse

Le Concert (2009, Radu Mihaileanu)

Le Concert - eller koncerten - er en fremragende feel-good movie!

For 30 år siden blev Andrey Filipov's (Aleksey Guskov) drøm ødelagt, og både han og resten af det fantastiske orkester han var dirigent for, gik ned med flaget. Filipov er idag rengøringsmand for det anerkendte russiske orkester Bolshoi. En dag kommer han ved tilfældighed, i besidelse af en invitation til Bolshoi fra Châtelet Teatret i Paris.





Han beslutter sig for ikke at fortælle det til Bolshoi og i stedet planlægge et comeback for hans gamle orkester, der skal optræde i Paris i stedet for Bolshoi. Men dette er ikke lige så let, da alle hans gamle musikere er - ja, gamle og stort set alle er endt på samfundets nederste fødekæde.

Ud over sit noget tvivlsomme orkester insisterer han på at få den unge smukke franske violinist Anne-Marie Jacquet (den smukke Mélanie Laurent) med som solist til koncerten. En koncert der bliver svær at få på benene da hans orkester hovedsageligt består af drankere, sigøjnere og tabere.

Koncerten er en fremragende og sjov film om "the underdog", der vil have revanche. Filmen tager udgangspunkt i klassisk musik, der normalt intet siger mig noget - På den anden side sagde bobslædeløb mig heller ikke noget, før jeg så Cool Runnings første gang. Man bliver nærmest opslugt i musikken og personerne bag, der rummer meget mere end deres lasede tøj og finurlige personligheder.

som sagt er den ekstremt sjov, især i den første halvdel, hvor Andrey skal samle sine gamle venner. Den går ligeledes dybt i personskildringerne i anden halvdel, hvor man virkelig bliver opslugt i de forskellige hemmeligheder og forhindringer der opstår.

skuespillerne gør det rigtig godt og især de mange sjove biroller er tæt på geniale. Dog er det Mélanie Laurent, der opsluger mig fuldstændig. Hun er omend endnu smukkere end hun var i Inglourious Basterds, så jeg skal faktisk ikke kunne sige hvor godt hendes skuespil var i denne film.

Det er en film, der kan ses af alle og bør ses af alle, selvom sproget er russisk og gebrokken fransk. Slutningen bliver en smule tynd, hvilket også gør at den ikke får top karakter - Men:

4 yderst flotte Taxier fortjerner, denne fine film.. mindst.... bravo bravo!


Og husk lige at se traileren:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats