Film i 2011 - Sequel tendensen!

Det var et år, der i høj grad stod i remakes og sequels tegn. Faktisk kunne man næsten hver uge finde en 2’er eller en opdatering af en gammel 80’er klassiker i biograferne. Folk har brokket sig virkelig meget over denne tendens, som i år har været om end endnu mere voldsom end de sidste par år.

Oh shit - Nu igen !?

Ud over de sædvanlige efterfølgere til succesfulde film, kunne vi i år både se flere 5'ere og sågar 8'ere i biffen (!). Men er dette så et tegn på, at fantasien er forsvundet fra Hollywood og nyskabelserne vil uddø, eftersom der snart er en uendelig pulje med gamle film, der enten kan peppes lidt op eller som man blot kan lave en 2’er til.

Det er svært præcist at svare på dette spørgsmål. En ting, der dog er vigtigt, når dette skal besvares, er at se på de enkelte film, og ikke blot betragte dem som en stor sløret masse af bullshit. Selvom det ikke er vildt opfindsomt at lave en 2’er, har det faktisk ikke været helt skidt i 2011 (selvom der dog stadig har været en del lort med lort på).

# 7 OG Part 2! Den ultimative Cash Cow eller blot en skide god film? 

Det bedste eksempel på, at selvom originaliteten er ved at dø, kan det stadig være god underholdning, var det femte kapitel i den hjernedøde serie omhandlende krom, muskler og muskelbiler. ”Fast & Furious 5” var på ingen måde noget mesterværk af en film, men den var pokkers underholdene. Faktisk er det klart den bedste film i serien, selvom de lige fik tilføjet The Rock til et, i forvejen, hjernedødt cast med Vin Diesel i spidsen af retardos. 

Større og dummere end set tidligere + mere babyolie

Den måde hvorpå de mange sequels i år faktisk synes at være bedre end deres forgængere, kan sammenlignes lidt med de første par afsnit i en ny tv-serie, hvor der ikke er helt styr på stil, karakterer og plot, men hvorefter det bliver super underholdning, når dette er på plads. De første fire ”Furious” film, kan man altså vælge at se som en usikker start på en serie. Det er måske her den største ændring i af de mange sequels er sket, nemlig at der er blevet taget ved lære af den opblomstring tv-serierne har haft i de seneste par år.

Dette citat beskriver bedst, hvad det er jeg prøver at forklare:

The first four movies didn't make sense in the insulting way a dumb person doesn't make sense when trying to talk their way out of a speeding ticket. Fast Five didn't make sense in the awesome way that Wu-Tang Clan lyrics don't even try to make sense.

For at illustrere denne tendens har jeg fundet et par konkrete eksempler:

Disse film var alle nr. 5 I rækken af film: (“Fast & Furious”, “Final Distination 5”, “Puss in Boots”, “X-Men: First Class”, Peter Plys”)   Disse var nr 7. (“The Muppets” og “Rise of the planet of the apes”) og der var sågar en enkelt 8’er i form af den afsluttende Harry Potter film.

Ens for alle disse film er både, at det ikke er vanvittigt opfindsomt, men også at de ALLE er certified fucking ”Fresh” på Rottentomatoes!! Faktisk er "Fast & Furious 5" ikke blot "Fresh" men den har oven i købet fundet vej til TIME.COM top 10 over de bedste film i 2011.

Så selvom vi er trætte af sequels, kan de altså stadig være gode, hvis vi altså giver dem en chance.

Men alt med måde...