torsdag den 2. december 2010

Ghostbusters 3 rygter

Jeg har for nyligt genset de to originale GhostBusters film - og hold da kæft hvor de stadig sparker røv.

De to film er nogle af de film jeg elskede som barn, som jeg stadig væk elsker. De er super originale, sjove og så er de helt genialt castet. Bill Murray brillierer med den ene gyldne one-liner og Sigouney Weaver er forførende som aldrig før eller siden (med undtagelse Alien selvfølgelig).



Hele universet og de to historier er super opbygget og spøgelserne er super sjove og med til at give filmene noget helt specielt. Det kan godt være at effekterne til tider er ret fesne, men et par gange i hver film sidder man tilbage med forbløffelse som ex når æggene popper ud af æggebakken og steger på køkkenbordet i den første film!

Alt i alt mener jeg at de to første film er tidsløse og kan ses igen og igen.

Nu har der jo så i lang tid været snak om at der skal laves en ny Ghostbusters film, og der har været rigtig meget snak om hvem hvornår og hvorfor.

Selv er jeg ganske spændt på hvordan Dan Aykroyd og vennerne vil gribe dette projekt an og især har jeg været spændt på hvem der skal medvirke. Derfor er jeg blevet ganske positivt overrasket over at Dan Aykroyd har været ude med nogle udtalelser, hvor han mere end antyder hvem vi vil få at se i den nye Ghostbusters film.

Udover at vi nok vil kunne se de originale 3 ghostbustere, Sigouney Weaver og forhåbentlig Annie Potts (i den helt fantastiske rolle som gutternes sekretær) vil der også blive plads til at par nye ansigter. Det er som sagt ikke 100p, men Aykroyd siger at følgende navne er "Strong possibilities":

Eliza Dushku - Jeg kan svagt huske hende fra Buffy serien, men ellers har jeg ikke meget kendskab til denne meget flotte skuespillerinde.

Bill Hader - De fleste kender ham nok som den ene af de to politimænd fra Superbad, men han har også haft en del sjove biroller i andre film som: Knocked Up, Forgetting Sarah Marshall og Adventureland. Han er ligeledes en fast del af det amerikanske komedie serie Saturday Night Live, men vigtigs af alt kan vi snart se ham i filmen Paul, som jeg glæder mig ekstremt meget til at se.

Anna Feris - Dette navn er dog det der har vækket min begejstring til det åndssvage. Jeg elsker Anna Feris latterligt meget og hun er efter min mening, den sjoveste og en af de mest charmerende skuespillerinder som Hollywood kan byde på for tiden. Da Scary Movie franchisen, begyndte at blive plat var hun stadig forrygende. De fleste kender hende nok fra Venner, hvor hun spiller Erica, der leverer hele to børn til Monica og Chandler. For nyligt så jeg filmen "Observe and Report", og det skyldes udelukkende at jeg ville se hende - Jeg blev bestemt ikke skuffet for hun var sjov som altid, men også piv fræk i rollen som en løs på tråden små retarderet bimbo. At hun har spillet en Playboy Bunny og at hun har spillet sig selv i Entourage gør hende blot endnu bedre.

Så altså jeg glæder mig og håber at der er hold i rygterne, og at mine gamle helte stadig forstår at redde verden fra skrækkelige uhyre og Stay Puft Marshmallow Man (Jeps - til dato det fedeste film monster!).

Lige lidt billeder til husarende af den søde Anna Faris (store billeder ved klik):




Til slut lige en sjov scene med Anna Faris fra en af Scary Movie filmene, der meget godt beskriver hvordan jeg har det med hende ;)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats