tirsdag den 27. april 2010

Anmeldelse: Lars and the real girl

Instrueret af Craig Gillespie, 2007
Man hører somme tider om børn, der vokser op med fantasi venner. De fleste børn leger med den ene eller anden form for dukke. Hvordan vil det se ud, hvis et voksent menneske havde en dukke, der samtidig var en del af dennes fantasi?



Lars (Ryan Gosling) bor i hans brors garage. Han er 27 år, og på overfladen virker han en helt almindelig flot und mand. Han har et job og går i fast i kirke.
Lars er dog ikke som alle andre unge mænd. Han fungerer på ingen måder med andre socialt, og taler stort set aldrig med nogen. Værst står det til med kvinder. Han kan ikke føre en samtale med en pige! Han føler faktisk direkte smerte ved fysisk kontakt med kvinder.
Jaja, der findes tusind dårlige komedier med unge fyre, der har problemer med piger, men Lars and the Real Girl er ikke en af disse.
Lars har svært ved at føre en samtale med sin egen bror, og slet ikke med dennes kone (Emily Mortimer), der bekymrer sig meget for Lars.


En dag ændre alt sig. Ikke kun for Lars men også for broderen og konen - Ja faktisk hele landsbyen.
Lars har mødt en dame på internettet og hun er flyttet hjem til ham. Hun kan ikke engelsk da hun er halvt brasiliansk halv dansk. Hun kan ikke gå og sidder derfor i kørestol. Hun er en "Real Doll".
Scenen hvor Lars introducerer sin nye kæreste, Bianka, for broderen og konen er simpelthen fantastisk.
Næste dag kører de til lægen og finder ud af at Lars er syg og lider af en vrangforestilling. Han tror at Bianka er virkelig. Lægen fortæller at der ikke er noget at gøre og de bliver nød til at spille med.
I starten er det ekstremt pinligt for Lars nærmeste, men langsomt slutter hele landsbyen op omkring Lars (og Bianka) for at han ikke skal få det værre. Ja Bianka får endda lov til at tage med i kirke.
Langsomt accepteres Bianka i landsbyen, og hun får sin egen identitet - hvor skørt det end lyder.
Først og fremmest vil jeg lige sige at Ryan Gosling spiller fantastisk! Han gør det helt igennem eminent, i en rolle der ellers hurtigt kunne blive ekstremt plat og kikset. Man fængsles fra starten af Lars, der går fra, at være den ekstremt generte fyr, der langsom forvandler sig til en livsglad og forelsket ung mand.
Resten af skuespillerne gør det også rigtig godt, og ingen virker fejlplaceret i deres roller eller virker platte. Den eneste der ikke spiller op til sit bedste er sjovt nok Bianka. Lidt som at se Ben Stiller i Zoolander.
Det er en helt igennem dejlig og meget sjov film. Det er ikke en film man skraldgriner til, men man smiler helt sikkert gennem hele filmen.
Man skal ikke se filmen, hvis man forventer en film om teenageproblemer og sex dukker.
Pinligheder opstår følgelig i en film om kærlighed mellem mand og dukke, men det er ikke det filmen sigter efter. Det er en film om Kærlighed, sorg, fællesskab og udvikling.
Det er en rigtig god film, og jeg håber at andre også vil få samme glæde af, at se Lars and the Real Girl.
Imdb Link

Trailer:

1 kommentar:

  1. Den film er bare så god - og jeg elsker at den er med Ryan Gosling, inden han blev en A-list-first-lover kandidat, synes han spiller den rolle til perfektion!

    - Maj :D

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats