onsdag den 6. november 2013

Oldboy - Red band klip

Ja, det er lang tid siden, men sådan er livet.

Så vidt jeg kan se på nettet, er der nu kun godt en måned til, at Spike Lee's remake af den moderne klasser "Oldboy" rammer biffen.

Josh Brolin skal spille vores ven, der bliver spæret inde i 20 år uden forklaring, og bliver lukket ud igen - endnu engang uden nogen forklaring. Ja, man kan sige at han er pænt frustreret, det tror jeg de fleste mennesker ville være. Brolin er perfekt castet, og ligeså interessant er Elizabeth Olsen (ja, i kender hendes ligegyldige storesøstre), der de sidste par år er stormet frem og er super talentfuld.

Jeg er lidt ked af at, Lee har valgt hans gamle ven Samuel L. Jackson, til er større rolle i filmen. Jackson er udkørt efter min mening, er er efterhånden mere end parodi på tidligere roller, end egentlig interessant som skuespiller. Ja, der er jeg måske lidt alene i min holdning, men jeg håber faktisk snart at han forsvinder.

Nå, men mine holdninger om enkelte personer, er jo ligegyldig, men jeg er bare spændt/bekymret på at se, hvordan Spike Lee forvalter, det fremragende materiale, som den originale film er.

Jeg har med vilje hold mig væk fra trailere og teaser klip på nettet, som der ellers har været mere end rigeligt af de sidste par måneder. Dog er der lige kommet en kort teaser, ikke afslører alt for meget af film og dialog.

Klippet behandler i højere grad, hvordan Brolin bruger de tyve år i isolation, og en smule action, fra når han slipper ud. Man ser bl.a. et ultra kort klip af en helt særlig hammer. Men tjek det ud, og husk nu og se den originale koreanske genialitet.

Red band klip:

tirsdag den 19. marts 2013

Simon Pegg teaser en kommende trailer til The World's End

Som de fleste nok har regnet ud, glæder jeg mig ustyrligt meget til den The World's end. Derfor bliver dette min korteste blog indlæg nogensinde. Simon Pegg has spoken!

De 10 fedeste film plakater af Midnight Marauder

Hvis det stod til mig, blev ALLE filmplakater lavet af en fyr, der hedder Midnight Marauder. Jeg har tidligere delt nogle af hans alternative plakater til filmene "Prometheus" og "The Dark Knight Rises".

Men det er ikke kun nye og store Hollywood film, som han har lavet fede plakater til. Han har ligeledes givet hans bud på utallige klassiske film, og især lavet en masse cool alternative Criterion covers.

Man kan se alle Midnight Marauders covers og plakater på fyrens Tumblr side - Nogle af billederne er i rigtig høj opløsning, hvis man skulle få lyst til at lave sine egne print.

Nå, men jeg har kigget hans Tumblr side ud (endnu engang) og jeg har valgt 10 plakater, som jeg vil dele med jer:

Alien  
Sexy Beast
Argo
The Deer Hunter
Evil Dead (Den nye)
Lad den rette komme ind
Mean Streets
Raging Bull
Eksorcisten
True Romance

tirsdag den 12. marts 2013

15 film du skal se i biffen i 2013 (del 3 af 3)

Argh! Dette har taget alt for lang tid at få lavet. Jeg har haft vildt travlt her i det nye år, hvilket er min dårlige undskyldning for ikke at nosse mig sammen til at skrive sidste del i denne omgang.

Men nu er jeg klar med top 5 på listen, og jeg vil meget gerne høre hvad i synes om mine valg - Både de sidste 5, men også hele listen i sin helhed.

15 film jeg ser frem til i det kommende år! (nummer 5 til nummer 1)


 # 5 - A Good Day to Die Hard

"How can the same thing happen to the same guy five times"

Nu er det jo sådan, at denne film allerede har fået premiere i de danske biografer, og nøj hvor har den fået tæsk - i bedste John McClane stil. Jeg har endnu ikke set filmen, og jeg har undgået at læse de store reaktioner på filmen, og derfor er denne film stadig højt på listen over film jeg glæder mig til at se.

Nu er det sådan, at min yndlingsfilm - efter nøje og flere år overvejelse - er Die Hard, og jeg er faktisk ganske begejstret for alle filmene i franchisen. Ja, alle! Selv den seneste film, om vores uheldige helt, synes jeg er ganske glimrende underholdning, selvom den på samme vis som den nyeste fik smadder af anmelderne.

Jeg glæder mig altså rigtig meget til at se min favorit politibetjent tilbage på det store lærred. Forresten fandt jeg lige firegrunde til, hvorfor vi elsker John McClane så meget: Han er skilt (ligesom alle andre), hans børn hader ham (ligesom alle andres) og så adlyder han ikke ordrer (som de fleste ønsker), han er lidt ussel at se på og er pænt ligeglad med det (ligesom alt for mange andre).

Yippee-ki-yay hvor jeg glæder mig!

Trailer:



# 4 - Anchorman: The Legend Continues


Der er faktisk ikke så meget at sige om denne sequel. Anchorman er allerede en klassiker, og er hamrende morsom. Alle de originale skuespillere er, så vidt jeg ved, med igen, da alle vil være en del af legenden.

Ud over alle det oprindelige cast, er to nye blevet blevet tilføjet, nemlig Harrison Ford og Kristen Wiig!!!

Humoren i den første, var så sindsygt plat og sindsygt gennemført - Den bliver helt sikkert legendarisk!

Trailer: 



# 3 - Before Midnight


Jeg er en sucker for romantiske film. Jeg ved godt at det ikke er særlig bada$$ at skulle indrømme, men det er nu engang sådan landet ligger. To af de film, der ligger øverst i bunken af favorit film indenfor denne genre er filmene Before Sunrise og Before Sunset. Det er svært at beskrive, hvad der er det fantastiske ved disse to film, men som helhed er de et kæmpe mesterværk.

I Sunrise møder de to hovedpersoner hinanden i Wien, og tilbringer en fantastisk nat i byens gader. Det er tydeligt at det er to soulmates, der mødes og kemien imellem de to skuespillere er sindsygt god. Da aftaler at mødes samme sted næste år, hvis de stadig er overbeviste om at det skal være de to.

Og i Sunset møder de to hinanden igen, denne gang i Paris. Det er ikke længere de to flyvske og romantiske væsner vi mødte i Sunrise, men kemien er der stadig, og ni års op og nedture kan ikke ændre på at de er skabt for hinanden.

Sunset slutter uden en afklaring andet end "Baby you are gonna miss that plane.." - "I know..". JAMEN FOR FANDEN!? Hvad skete der så?! Det er et spørgsmål, der er gået mig på i flere år nu, og det ser endelig ud til at vi får en afklaring, med "Before Midnight".

Filmen blev modtaget med stående bifald på filmfestivalen i Berlin, og der bliver snakket om at det er den bedste film af alle tre - hvilket så må gøre den til verdens måske bedste romantiske film.

Min begejstring og mine forventninger til gensynet med Jesse og Celine er i hvert fald tårnhøje. Det er et mesterværk, der siden 1995 nu endelig skal afrundes. og jeg kan slet ikke vente. Det bliver btw. underligt at skulle side som ene fyr i biffen, når den engang får premiere.


Der er endnu ikke lavet nogen rigtig plakat eller nogen trailer til filmen, men her er en fin lille sammenklippet video i de to tidligere film - bare for at komme i stemning:



# 2 - Only God Forgives


Nummer to på listen er det andet projekt af den nye super duo Nicolas Winding Refn og Ryan Gosling. "Drive" var noget nær en perfekt film efter min mening - intet mindre. Og jeg tror sagtens at vi kan skrue forventningerne til "Only God Forgives" ligeså højt op denne gang.

2011 var for både Refn og Gosling året, hvor de erobrede film verdenen, og de var hurtigt ude efter "Drive" premieren og afsløre at de havde noget nyt i støbeskeen.

Only God Forgives er en western, der foregår i Bangkok. Det bliver en vanvittig blanding af gangstere, politi, thaiboxing, blod, chaos og vold. Gosling har desuden beskrevet manuskriptet som noget af det mærkeligste han endnu har læst.

Det bliver helt sikkert vildt - det eneste spørgsmål er, om den bliver for under... altså lidt ala Valhalla Rising. Men fedt ser det altså ud, og de første billeder fra filmen er med er smadret Gosling - spændene.


Første teaser (i dårlig kvalitet)


# 1 - The World's End


Her er den så endelig. Filmen jeg glæder mig mest til i 2013! Den tredje og sidste film i Blood and Ice Cream trilogien (eller Three Flavour Cornetto), med Edgar Wright i front, med sine to "Spaced" helte Simon Pegg og Nick Frost, som hele verden (ahhh okay) er kommet til at elske efter de to første film "Shaun of the Dead" og "Hot Fuzz".

I "The World's End" prøver fem gamle venner, der nu alle er i start fyrrerne, at genskabe en legendarisk pub-crawl, der skal slutte på en pub med navnet The World's End. Wright har sagt, at der er tale om en guys night out gone wrong - og noget kunne tyde på at vi ser verden går under, men dette er blot gætterier.

Castet i filmen er tæt på at være helt perfekt. Verdens førende komiker makkerpar finder vi i hovedrollerne, men udover de to er der samlet toppen er engelske komikere. Med ultra aktuelle Martin "hobitten" Freeman og altid geniale Paddy Considine er der lagt op til at brag af en fjollet film.

Jeg glæder mig som nyfødt unge, der glæder sig til at trække vejret for første gang. Det bliver stort!

Der er desværre ikke nogen trailer, så i må nøjes med dette billede af det flotte dream team.



Det var så de 15 film, som jeg opfordrer alle til at se her i 2013. Hvad synes i om mine valg? Og hvad mangler der? Skriv en kommentar, og lad os snakke om det fremragende film år, som 2013 ser ud til at blive. I se de to andre indlæg her: Nr 15 til 11 og Nr 10 til 6




søndag den 3. marts 2013

Vinderne af billetter til "The Last Stand" fundet!

Så blev vinderne af billetterne til Arnolds nye film "The Last Stand" fundet!

Stort tillykke til Nanne og Karsten, der begge får tilsendt to biograf billetter til filmen!

Og mange tak til de ni (!) der var seje nok til at deltage i konkurrencen :)

Husk at "Like" Taxidriverfilm på Facebook!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

View My Stats