Når jeg taler om de rigtige, er det selvfølgelig de fire mørke film fra henholdsvis Tim Burton og Christopher Nolan. Derfor vil jeg fuldstændig ignorere de to Joel Schumacher film, hvor han tilsyneladende inden optagelserne kom til at sluge et par børnehaver, og derefter kastede det hele op igen på settet - inklusiv åndsvagt legetøj og for meget farvekridt.
Jeg vil derfor i de næste par indlæg prøve, at give min subjektive vurdering af de fire film, som jeg allerede på forhånd kan afsløre, at jeg alle elsker højt. Jeg har på nuværende tidspunkt fået set Burtons "Batman" og skal lige straks igang med at se "Batman Returns" (Ummm Michelle Pfeiffer!) og forhåbentligt når jeg også at se "Batman Begins" og "The Dark Knight" senere i aften.
![]() |
Disse tre karakterer optræder faktisk alle sammen i både The Dark Knight OG Burtons første batman mesterværk |
Jeg håber virkelig at jeg når at få lavet det hele inden i morgen aften, da jeg her fra søndag og frem til torsdag skal være med på en filmproduktion for første i mit liv. Allerede ugen efter skal jeg så igen være med til at lave en anden film. Jeg glæder mig meget til de to film, der begge er midtvejsfilm på den fynske filmskole kaldet 18 Frames. Desværre får jeg ikke så meget til til at skrive herinde, før engang i starten af julemåneden.
Men jeg håber at i vil kunne lide min lille optakt til den kommende Nolan flagermus film "The Dark Knight Rises". Det eneste jeg synes skal med fra de horrible Schumacher dage er den skønne Nicole Kidman i sin prime. I skal ikke snydes for et af mine all time største movie crushes, nemlig Dr. Chase Meridian (Jeps, uanset hvor ringe filmen er, gør Dr. Chase den værd at se.. Man kan jo altid spole.)