Mine favorit scener fra 2011

Jeg har i år set en del flere film i biffen, end jeg nogensinde har gjort tidligere. Dette hænger sammen med, at jeg kunne gå gratis i biffen, da jeg stadig var under uddannelse. Men der hvor jeg har set flest film, har været i min praktik periode ved UIP. Der skulle jeg se alle de film, som der skulle lanceres fra henholdsvis Universal, Paramount og Dreamworks Animation (samt nogle andre vist nok). Derfor har jeg heller ikke selv, kunne vælge præcis hvad jeg ville se, hvilket har ført til både interessante oplevelser samt virkelig lange timer i mørket.

Jeg har derfor i år set flere aktuelle film end tidligere, hvilket betyder at jeg kan lave sådan nogle års lister (vil dog ikke love noget, da det i så fald vil føles som lektier). Jeg har som sagt ikke set alle - og de fleste har været i UIP regi. Derfor kan jeg ikke tillade mig at lave facitlister, men i stedet små personlige højdepunkter. Der er også flere andre af mine favoritter, som jeg desværre ikke har kunne finde klip til

I dette indlæg vil jeg derfor dele nogle af mine favorit scener fra 2011, og som jeg har været i stand til at opdrive på nettet.

Aftershock:

Den første scene, er fra filmen med den danske titel "Efterskælv". Det er en ganske rørende film i sig selv, der balancerer på grænsen af at være en af årets bedste film, eller en film hvis mål, blog er at få dig til at tude. Scenen her er den fantastiske scene, hvor jorskælvet rammer. Det var simpelthen en fantastisk oplevelse at være i biffen under den scene. Den er super voldsom, smuk og det kommer aldrig til at føles som at det er kulisser eller på en scene.




Paul:

Paul kunne have blevet årets sjoveste film, men potentialet blev desværre ikke udløst. Det bedste ved filmen er helt klart de mange geniale biroller, der hver især brillerer - desværre mere end de tre hovedroller. 2011 har stået i Kristen Wiig tegn, og med de to store roller i Bridesmaids og Paul beviste hun det, som man har kunne se de sidste par i små biroller - hun er den sjoveste kvinde i Hollywood. Scenen er btw. voldsomt inspireret af Easy Rider



Bridesmaids

Der er blevet sagt og skrevet meget om Bridesmaids og brudekjole scenen. Men der er simpelthen så mange herlige scener i filmen. Især de to meget forskellige brudepiger Rita og Becca synes jeg var hysterisk sjove. Jeg har fundet en scene her, hvor Rita fortæller om hendes børn:



Drive:

Der er så meget guld at vælge fra i denne film. Der er blevet talt meget om den notoriske elevator scene (som også er fantastisk!), men det er nu især åbningssekvensen, som også blev brugt til teaser traileren, der sparker rocker røv. Alt er så pisse gennemført. Gosling er smooth som bare satan, og den fantastiske stemning bliver båret godt på vej, af den utrolig flotte underlægningsmusik. Desværre ikke hele scenen, but you get the point:



Crazy Stupid Love

Denne film er bare herlig. Det er ikke en der går over i historien tidsløs, men den er bare skide hyggelig. Denne scene er simpelthen pisse sjov. Emma Stone glimter, og Ryan Gosling får pigerne til at savle, men et par små tricks (over en photoshoppet overkrop). Jeg kan huske at jeg selv engang prøvede at lære en dans, for at imponere pigerne til en gymnasiefest sammen med en ven. Det virkede desværre ikke så godt, men jeg kan stadig den dag i dag sansen fra Pulp Fiction ;)



Tower Heist

Tower Heist var faktisk en rigtig fin lille komedie, med både nogle af fortidens og fremtidens stjerner. Det var også filmen, hvor Eddie Murphy var tilbage, efter at have lavet lorte film i 20 år. Denne scene er røv sjov, og det er især Eddies levering af "... Sub" der er sublim.



No Strings Attached

Jeg tror måske at jeg var en af de få mennesker i verden, der faktisk syntes at "No Strings Attached" eller som den så åndsvagt kom til at hedde på dansk "Venskab med fryns" (ved godt at det er de søde mennesker fra UIP, der gav den den danske titel, men... wauw). Denne scene er herlig - Både fordi den byder på en af de bedste on-liners i 2011 "It's like a crime scene in my pants", men også fordi et hele konceptet med et period-mix simpelthen er pisse klamt og pisse sjovt.



Fast Five

Fast & Furious 5 er en meget bedre film, end man faktisk skulle tro, når man kigger på de tidligere bedrifter i serien. Men faktum er bare at de er en gennemført aktionfilm, der er bedre end de fleste andre i samme genre. Filmen er spækket med flere hæsblæsende scener end de fleste actionfilm tilsammen. Scenen jeg har valgt, er den helt store afslutning, og voldsomt overdrevet - Men det virker! FIlmen bør faktisk nydes på blu ray og med god surround, hvis man vil have hele oplevelsen med.

Film i 2011 - Sequel tendensen!

Det var et år, der i høj grad stod i remakes og sequels tegn. Faktisk kunne man næsten hver uge finde en 2’er eller en opdatering af en gammel 80’er klassiker i biograferne. Folk har brokket sig virkelig meget over denne tendens, som i år har været om end endnu mere voldsom end de sidste par år.

Oh shit - Nu igen !?

Ud over de sædvanlige efterfølgere til succesfulde film, kunne vi i år både se flere 5'ere og sågar 8'ere i biffen (!). Men er dette så et tegn på, at fantasien er forsvundet fra Hollywood og nyskabelserne vil uddø, eftersom der snart er en uendelig pulje med gamle film, der enten kan peppes lidt op eller som man blot kan lave en 2’er til.

Det er svært præcist at svare på dette spørgsmål. En ting, der dog er vigtigt, når dette skal besvares, er at se på de enkelte film, og ikke blot betragte dem som en stor sløret masse af bullshit. Selvom det ikke er vildt opfindsomt at lave en 2’er, har det faktisk ikke været helt skidt i 2011 (selvom der dog stadig har været en del lort med lort på).

# 7 OG Part 2! Den ultimative Cash Cow eller blot en skide god film? 

Det bedste eksempel på, at selvom originaliteten er ved at dø, kan det stadig være god underholdning, var det femte kapitel i den hjernedøde serie omhandlende krom, muskler og muskelbiler. ”Fast & Furious 5” var på ingen måde noget mesterværk af en film, men den var pokkers underholdene. Faktisk er det klart den bedste film i serien, selvom de lige fik tilføjet The Rock til et, i forvejen, hjernedødt cast med Vin Diesel i spidsen af retardos. 

Større og dummere end set tidligere + mere babyolie

Den måde hvorpå de mange sequels i år faktisk synes at være bedre end deres forgængere, kan sammenlignes lidt med de første par afsnit i en ny tv-serie, hvor der ikke er helt styr på stil, karakterer og plot, men hvorefter det bliver super underholdning, når dette er på plads. De første fire ”Furious” film, kan man altså vælge at se som en usikker start på en serie. Det er måske her den største ændring i af de mange sequels er sket, nemlig at der er blevet taget ved lære af den opblomstring tv-serierne har haft i de seneste par år.

Dette citat beskriver bedst, hvad det er jeg prøver at forklare:

The first four movies didn't make sense in the insulting way a dumb person doesn't make sense when trying to talk their way out of a speeding ticket. Fast Five didn't make sense in the awesome way that Wu-Tang Clan lyrics don't even try to make sense.

For at illustrere denne tendens har jeg fundet et par konkrete eksempler:

Disse film var alle nr. 5 I rækken af film: (“Fast & Furious”, “Final Distination 5”, “Puss in Boots”, “X-Men: First Class”, Peter Plys”)   Disse var nr 7. (“The Muppets” og “Rise of the planet of the apes”) og der var sågar en enkelt 8’er i form af den afsluttende Harry Potter film.

Ens for alle disse film er både, at det ikke er vanvittigt opfindsomt, men også at de ALLE er certified fucking ”Fresh” på Rottentomatoes!! Faktisk er "Fast & Furious 5" ikke blot "Fresh" men den har oven i købet fundet vej til TIME.COM top 10 over de bedste film i 2011.

Så selvom vi er trætte af sequels, kan de altså stadig være gode, hvis vi altså giver dem en chance.

Men alt med måde...